mariaskov

Ikke mere Fritzl, tak.

In Alle indlæg, Om journalistik on 19/03/2009 at 20:58

Ja, han spærrede sin datter inde i 24 år.

Ja, han voldtog hende dagligt. Fik børn med hende.  Og ja, han er sandsynligvis ikke ved sine fulde fem.

Men det retfærdiggør ikke den voldomme nyhedsmæssige interesse der har været for retsagen i Østrig, hvor vi hver dag er blevet fodret med de samme små sensationsprægede bidder, der alle sammen handler om hvad han gjorde, mens vi skal se aben. Bidder uden egentlig nyhedsværdi.

Jeg er enig i, at det er en forfærdelig,- og dermed til dels også god – historie. Den vækker følelser i os og sætter mennesket i perspektiv. Selvfølgelig skal historien fortælles.

Men den blev fyret af, da sagen blev oprullet sidste forår. Jeg er også enig i, at retssagen kræver en dækning.

Men det har taget overhånd.

Jeg synes, det er pinligt at se de gænge nyhedsudsendelser svælge i Fritzl. At åbne aviserne og læse psykologiske profiler af manden – selvfølgelig krydret med flere gentagelser af hans gerninger. Jeg tror ikke, at der er nogen, der har glemt det siden i går.

Jeg håber, at nyhedsredaktørerne på de respektive medier konkluderer, at det ikke er vejen at gå, og at nyhedsfladen fremover bliver mere varieret. Også når næste sensations banker på.  Så vi kan overlade “se-aben-journalistikken” til de useriøse medier som Se & Hør.