Jeg er blevet utroligt provokeret af denne her blog – www.undallslund.wordpress.com, som jeg netop er faldet over. Der findes en del af dem – alle fyldt med voldsomme holdninger, som ingen rigtigt tør stå ved.
Den her er oprettet af en anonym gruppe for at modarbejde en eventuel moske i København og i øjeblikket bliver der ført en afart af en hetz mod byggematador Finn Bach fra Viborg, der bliver hængt ud som landsforrædder.
Jeg er lige nu ikke klar over, hvor langt planerne er om at bygge en moske i København. Jeg er heller ikke klar over, hvor højt bølgerne går i debatten (Hvis Pia K er med, går de sandsynligvis ret højt). Men helt ærligt så er jeg virkeligt uforstående over for den frygt, nogle mennesker har for at få bygget en moske. Danmark er et multikulturelt samfund, og det har det været siden 60′erne. Det er på tide, at de sidste efternølere anerkender det.
Her er det helt anderledes.
Argentina har cirka 40 millioner indbyggere. Langt de fleste er indvandrere eller efterkommere af indvandrere. Af dem anslås det, at cirka 1 procent er muslimer. Buenos Aires har samtidig Sydamerikas største moske, som for øvrigt er et utroligt flot byggeri, placeret et par kilometer uden for centrum.
Moskeen har ikke medført, at de herboende muslimer overtager styringen af landet og indfører sharia-lovgivning.
Moskeen har ikke bidraget til en større kløft mellem katolikker (som stadig er den største religion her) og muslimer.
Til gengæld bidrager moskeen til, at alle religioner er accepterede. Ligesom jødedommen, protestantismen, buddhismen og ikke-religionen ateismen.
Argentina har mange problemer, men indvandringen er ikke et af dem. Og det er vel det, der lidt simpelt sagt er løsningen: At se på forskellighed som en styrke og en ressource, frem for at frygte det når noget er lidt fremmed og nyt.